De fleste systemer i social- og sundhedssektoren er bygget med faste moduler til faste formål. Det virker rigtig godt, så længe jeres praksis passer ind i de rammer leverandøren har defineret.
Planner4You består af et sæt genbrugelige byggeklodser - primitiver, der kan sammensættes og konfigureres til at løse mange forskellige opgaver. Det betyder at funktioner, der ser helt forskellige ud for brugeren, ofte deler de samme underliggende strukturer.
Det betyder dog ikke at I starter fra bunden, eller nødvendigvis skal forholde jer til den arkitektur og vision i hverdagen. Planner4You kommer fra start med færdige moduler, skabeloner og specialbyggede løsninger som risikovurderinger, magtanvendelser, sygeplejefaglig handleplan etc.. I behøver kort sagt ikke at være tekniske eksperter for at bruge Planner4You, men det kan være rart at vide at systemet kan udvides til at tilgodese jeres arbejdsgange; eller kan skaleres til fremtidige øgede behov - sammenkoblinger med eksisterende systemer o.l..
En borger, en medarbejder og en ressource (f.eks. et lokale, et køretøj eller et stykke udstyr) er alle det vi kalder "typer" i det samme kartotek. Kartoteket er i bund og grund en database I selv definerer: I bestemmer, hvilke faner, feltgrupper og felter en type skal indeholde. Felttyper som ja/nej, tekst, tal, dato, skala, multiple choice og formateret tekst kan kombineres frit.
Det betyder, at kartoteket ikke kun er til borgere og medarbejdere. Det kan bruges til at bygge et medarbejderkartotek med kompetencer, certifikater og fravær. Et lægemiddelkartotek, et udstyrskatalog, et e-bogsbibliotek til en intern læringsplatform. I princippet kan I bygge ethvert struktureret register, jeres organisation har brug for - inden for det system, I allerede kender og bruger.
For organisationer, der i dag betaler for separate HR-systemer, læringsplatforme eller specialiserede registre, kan det betyde færre abonnementer og færre systemer at vedligeholde.
I kan selvfølgelig også bruge de faner og den grundopsætning vi har lavet præcis som den er, men ofte er forskellige kunders arbejdsgange ikke ens.
Vores mission er at give brugeren mulighed for at komme så tæt på egne arbejdsgange som muligt. Det gør vi gennem en modulær arkitektur - vi tænker i byggeklodser og abstraktioner.
Det som én bruger oplever som en kalenderbegivenhed, og det som en anden bruger oplever som en booking - det er funktionelt den samme byggeklods, sat op på forskellige måder. Man kan opbygge skemaer, journaltyper, kartotekstyper og rettighedsstyring (helt ned til feltniveau) præcis som det passer til den enkelte organisation. Journalposter kan knyttes til brugerdefinerede skemaer, som kan gælde for hele organisationen, eller kun for en enkelt borgers delmål.
Skemaer og formularer bruger de samme felttyper som kartoteket - knyttet til en handling, en registrering eller et forløb. Et VUM 2.0-evalueringsskema, en risikovurdering, en trivselsmåling, en magtanvendelsesblanket - det er alt sammen skemaer, bygget af de samme primitiver.
Denne arkitektur og tankegang skaber en stor fleksibilitet, som gør at vi kan imødekomme de fleste behov - så tøv ikke med at række ud hvis der er noget I er i tvivl om kan lade sig gøre; vi er med hele vejen.
Data i Planner4You er ikke låst bag en brugerflade. Hele systemet (undtagen FMK, som er en national integration) er tilgængeligt via en GraphQL API - en åben, bidirektionel grænseflade, der giver jer adgang til at trække data ud og føre data ind.
Hvis I bruger PowerBI, Apache Superset eller et andet BI-værktøj, kan I forbinde det direkte til Planner4You og bygge jeres egne dashboards, rapporter og analyser. Flere af vores kunder gør det allerede i dag. Hvis i har kompetencer in-house, kan I strukturere data efter jeres opsætning i Planner4You - de felter, skemaer, og typer I selv har defineret - så kan dataen I får vist være relevant for jeres specifikke arbejde, og blive vist der hvor I ønsker det i Planner4You (den almindelige adgangsopsætning kan bruges til hvem der har adgang til disse dashboards/analyser).
Det giver jer mulighed for at følge tendenser over tid, sammenligne på tværs af afdelinger, dokumentere indsatsers effekt og skabe det ledelsesoverblik, der ofte er svært at opnå, når data er spredt over flere systemer.
Fordi API'et er bidirektionelt, kan I også bruge det til at føre data ind i Planner4You fra andre systemer. Det giver mulighed for at automatisere dataflow, undgå dobbeltregistrering og skabe en sammenhængende datainfrastruktur, hvor Planner4You indgår som en del af et større økosystem.